Erhvervsservice

Regnskab - revisor i Aarhus

Få mere tid til forretningen og en lettere hverdag

Læg opgaven ud af huset, spar tid og slip for bilagsarbejdet. Erhvervsservice fra SCHRØDER | ØKONOMI er en fleksibel og nem løsning at få lavet virksomhedens bogføring og regnskab på. Omfanget tilpasses altid efter behov og er derfor en fleksibel og økonomisk fordelagtig løsning for den mindre virksomhed. Med en ting mindre at skulle bekymre sig om kan du holde fokus på at drive din virksomhed. Du får ro i sindet, fordi der er styr på regnskabet.

Når du outsourcer bogholderi, regnskab og momsafregning til SCHRØDER | ØKONOMI er din virksomhed altid ajour med indberetning af moms, lønsumsafgift, A-skat og AM-bidrag. Det er bedre at være et skridt foran end at skulle rydde op bagefter.

Erhvervsservice er en samlet løsning:

  • Bogføring
  • Debitor- og kreditorregnskab
  • Momsregnskab
  • Lønadministration i Danløn, Dataløn
  • Lageradministration
  • Afstemninger
  • Overblik over tidsfrister og hovedtal

Din virksomhed har altid et ajourført regnskab. Samtidig har du en økonomisk sparringspartner, når du har brug for at vide, fx om driften er rentabel, om der er brug for investeringer, og hvordan du optimerer og digitaliserer din bogholderifunktion, så alle bilag og al data ligger online. Tallene kan også danne grundlag for, hvordan arbejdsgange og rutiner i virksomheden kan gøres mere effektive, så I sparer tid.

Behovet for regnskabsservice kan variere meget. Der kan være perioder, hvor omfanget af bilag øges fx som følge af en højere aktivitet i virksomheden, eller fordi der udvides med flere medarbejdere. Det er ikke et problem. Erhvervsservice og regnskabsassistance fra SCHRØDER | ØKONOMI er en fleksibel, effektiv og hurtig løsning, hvor du kan skrue op og ned efter behov.

Der kan være mange penge at spare ved at outsource bogholderiet frem for at have en intern bogholderi- og økonomifunktion, der er en ufleksibel og dermed dyr løsning.

Og hvis din virksomhed har tilvalgt review eller revision, vil der være store besparelser at hente ved, at du kan aflevere et fuldt afstemt regnskab til din revisor.

Ring 21483435, og hør nærmere om fordelene ved at få erhvervsservice i din virksomhed.